Randers henter costaricansk angriber i Hobro

Den 22-årige angriber fra Costa Rica Mayron George er igen klar til at tørne ud i Danmarks bedste fodboldrække, Alka Superligaen.

I foråret var han med til at rykke ud af ligaen med Hobro. Nu henter Randers ham i 1. divisionsklubben. Parterne har indgået en fireårig kontrakt.

– Jeg vil gerne spille på et så højt niveau som muligt, og Randers FC er en fantastisk klub, som har ambitioner, men også spiller på en måde, der tiltaler mig.

– Der bliver kæmpet for hinanden og gået til den, så jeg glæder mig til at trække i trøjen og vise, at jeg igen i år kan levere på det højeste niveau i Danmark, siger Mayron George til Randers’ hjemmeside.

Søndag bestod han lægetjekket i den kronjyske klub, og det vækker glæde hos klubledelsen.

– Mayron er en rigtig dygtig angriber, der har en god fysik og masser af fart, og i den henseende har det været vigtigt for os at have forskellige typer angribere i truppen i forhold til at kunne have forskellige konstellationer, siger sportschef Ole Nielsen.

Mayron George nåede at score ni gange i 24 kampe for Hobro.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: