Raske svende skal træde pedaler

Fem tømrere og en række funktionærer fra tømrervirksomheden Hustømrerne A/S skal i en periode cykle rundt på opgaver i byen.

Som virksomhed har vi nogle udfordringer, som er næsten uoverskuelige, i forhold til hvordan vi kommer rundt i byen.

Klaus Andersen Adm. direktør, Hustømrerne A/S

Ledelsen håber at spare kostbar tid, men ser det også som sit bidrag til reduktion af trængslen i byen.

»Som virksomhed har vi nogle udfordringer, som er næsten uoverskuelige, i forhold til hvordan vi kommer rundt i byen. Et er at få parkeret bilerne, men den største udfordring er den tætte trafik i midtbyen. Vi bruger uforholdsmæssig lang tid på transport i forhold til at udføre selve opgaven,« fortæller adm. direktør Klaus Andersen, Hustømrerne A/S.

Virksomheden, som har hovedkontor på Katrinebjergvej i Aarhus Nord, modtog forleden en container med 35 cykler fra Cykelbiblioteket i Aarhus.

Villige medarbejdere

Fem af cyklerne er med lad, som kan laste 110-120 kilo, så de kan rumme en stor værktøjskasse, lidt elværktøj og materialer til en mindre tømreropgave. Håbet er, at håndværkerne vil komme hurtigere rundt mellem opgaverne.

Tømrerfirma har fået nok: Skifter biler ud med cykler

»Vi prøver at finde lettere opgaver, som er passende i forhold til logistik, hvor de ligger, og at de ikke kræver store materialer og store værktøjer. Hvis erfaringerne herfra viser, at det kan lade sig gøre, så gør vi det permanent. Vi har ca. 60 biler, som tøffer rundt, og kunne vi fjerne fem håndværkerbiler fra midtbyen, så har vi minimeret vores del med omkring 10 pct. alene her,« siger Klaus Andersen, som nu skal finde medarbejdere, der er villige til at sætte sig i sadlen.

Det skal jo ikke være nogen, som ikke gider, men dem, som tramper afsted med et stort smil og synes, det kunne være sjovt.

Klaus Andersen Adm. direktør, Hustømrerne A/S

»Det skal jo ikke være nogen, som ikke gider, men dem, som tramper afsted med et stort smil og synes, det kunne være sjovt,« siger direktøren.

»Vaner skal brydes«

Alle skal cykle

Ambitionerne rækker dog videre end til cyklende håndværkere.

Der er også almindelige cykler og elcykler i Cykelbibliotekets pakke, og planen er, at mange flere medarbejdere f.eks. byggeledere skal vælge en cykel frem for en bil, når de skal rundt til byggepladser, møder osv. i Aarhus.

Hustømrerne A/S er i år og næste år med i sundhedsprojektet ”Sammen står vi stærkt”, som går ud på at ændre indgroede vaner i det daglige arbejde. Her håber direktøren også på nogle sundhedsmæssige gevinster for sine medarbejdere og i sidste ende for virksomheden.

»Der er steder i Aarhus, hvor der altid er kø«

»Der er nogle ting i det daglige, man bare gør uden at tænke over det. F.eks. at man kører forbi tanken og henter to franske hotdogs til frokost, eller den udbredte holdning, at man ikke behøver røre sig i fritiden, fordi man har et fysisk krævende job som håndværker,« fortæller Klaus Andersen.

»Vi skal også kunne blive længere på arbejdsmarkedet, og hvis vi ikke passer på vores medarbejdere nu, får vi en endnu større udfordring senere,« siger han.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: