Rektor: Børn vil hellere sove end at spise morgenmad

Hos børnene på Fjerritslev Skole i Nordjylland trækker dynerne mere end havregrynene.

Det er i hvert fald et af skoleleder Pernille Hovadts bud på, hvorfor skolens forsøgsordning med morgenmad i kantinen ikke blev en succes.

– Der var ikke mange børn, der valgte at benytte sig af tilbuddet. De prioriterer at sove længere og så komme i sidste øjeblik, siger hun.

Forældre har ikke morgenmad i skolen øverst på ønskelisten

I 2012 havde skolen en forsøgsordning, hvor elever fra 7.- 9. klasse kunne få morgenmad i form af havregryn, yoghurt og lignende før dagens undervisning.

Tanken var at sikre mere rolige børn i timerne.

Eksperter: Millioner til morgenmad i skoler betaler sig

– Der er børn, der kommer i skole uden morgenmad, og det er ikke særlig sundt læringsmæssigt, siger Pernille Hovadt.

Men da den to måneder lange forsøgsordning var ved vejs ende, blev morgenmaden taget af menuen igen.

Rygerne skal betale: Røde partier vil give morgenmad til børn i folkeskolen

SF har onsdag foreslået at servere morgenmad på statens regning til landets folkeskoleelever.

Det vil ifølge partiet koste knap 250 millioner kroner om året og skal finansieres ved at regulere tobaksafgifterne, så de følger prisudviklingen.

Mens røde partier umiddelbart er positive over for forslaget, mener Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at det ikke er en opgave for staten.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: