Roblon lancerer ny femårig strategi

Roblon har udarbejdet en strategiplan for de kommende fem år – fra 2016/17 til 2020/2021.

– Strategien fastlægger forretningssegmenterne Roblon Engineering og Roblon Industrial Fiber som Roblons kerneforretning, hvor der er identificeret markante markedspotentialer, oplyser selskabet i en meddelelse.

Forretningssegmentet Roblon Lighting indgår ikke fremover i selskabets kerneforretning og vil fremover behandles som en porteføljevirksomhed med henblik på frasalg.

Selskabet tilstræber, at der inden for strategiperioden 2016/17 – 2020/21 opnås grundlag for at kunne nå følgende årlige nøgletal under normale konjunkturforhold:

– En årlig omsætningsvækst (organisk) på minimum 7 pct.

– En EBIT-margin på minimum 10 pct.

– En årlig vækst i resultat per aktie på minimum 7 pct.

– Et afkast af den investerede kapital (ROIC) på minimum 15 pct. før skat.

Ledelsen fastholder sine forventninger til resultat før skat for 2015/16, der i årsrapporten for 2014/15 blev udmeldt i niveauet 25 mio. kr.

Men da Roblon Lighting fremadrettet drives som en porteføljevirksomhed med henblik på salg, vil selskabets totalomsætning i 2015/16 blive reduceret med cirka 20 mio. kr. til 230 mio. kr., som vil blive rapporteret under “ophørende aktivitet”.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: