Rumsonden Rosetta på vej mod dødeligt styrt

Det bliver en hård landing, når den europæiske rumsonde Rosetta fredag eftermiddag kommer i nærkontakt med kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Missionen får en ende, når sonden kolliderer med kometkernen.

Rumsonden er en ret skrøbelig konstruktion, der er designet til vægtløshed, og den vil ikke kunne holde til mødet med kometens hårde overflade. I det øjeblik, sonden rammer, er Rosetta-missionen officielt slut. Det blev til 12 år i rummet, hvoraf de to i kredsløb om kometen.

Men de sidste minutter bliver spændende, og forskerne vil da også kunne bruge lang tid fremover på at analysere de data, der vil strømme fra Rosetta helt frem til den bitre ende.

Se video om Rosettas rejse og snarlige død på Videnskab.dk.

»En kæmpe bedrift«

Rosetta har for længst gjort en forskel, lyder det fra Kjartan Kinch, der er postdoc på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og som har beskæftiget sig en del med Rosetta-missionen:

»Missionen har været en stor succes. Helt absolut. Det har været en kæmpe bedrift, det kan der ikke være nogen tvivl om. Selve det at bringe en sonde i kredsløb om en komet – det er aldrig gjort før.«

Forskerne er blevet meget klogere på, hvordan sådan en komet egentlig ser ud og er opbygget. Og den er mere kompleks, end man måske havde forestillet sig:

»Før snakkede man om kometer som støvede snebolde – omtrent som sne, der er skovlet ind til vejsiden og har fået en skorpe af snavs og bilos. Men missionen har vist, at mængden af is faktisk er ret begrænset i denne komet – kun i omegnen af 10 procent.«

»I virkeligheden er det nærmere en støvbold, der rummer is og sne. Den består mest af sten og organisk materiale i en porøs struktur. Der er ikke så meget is i. Det er mere en sten, end vi havde regnet med.«

Læs også: Se spektakulært billede af Danmark – taget fra rummet

Kometer kan ligne asteroider

Faktisk er der tilsyneladende ikke den helt store forskel på kometer og asteroider. Grænserne mellem de to typer af himmellegemer er blevet yderligere udvisket af Rosetta-missionen.

»Hvis vi tog en asteroide fra den ydre del af asteroidebæltet og smed den ind i en bane, som ligner kometers bane, så ville vi kalde den en komet. Det er jeg ikke i tvivl om. Der er en blød overgang mellem kometer og asteroider.« siger Kjartan Kinch og fortsætter:

»Det var en overraskelse for mig, at overfladen på 67P er så hård. Denne komet er langt fra at være en snebold. Men måske er det anderledes med kometer, der kommer ind fra det yderste af Solsystemet, helt ude fra Oort-skyen. De kan tænkes at være betydelig mere isrige.«

Læs også: Rosetta: Alt for tidligt at konkludere, at Jordens vand ikke kommer fra kometer.

Sender data helt frem til sammenstødet

Nu bliver Rosetta sendt i døden, fordi kometen og dermed rumsonden er på vej væk fra Solen i sin aflange bane om den. Mængden af strøm, som solpanelerne kan levere til instrumenterne, er for nedadgående, og forskerne har besluttet at stoppe, mens legen er god. Der er alligevel grænser for, hvor længe rumsonden kan holde.

Men helt frem til sammenstødet, der sker fredag omkring klokken 13.20 dansk tid, vil instrumenterne på Rosetta tage billeder og måle på støv og gasser fra kometen. Data bliver sendt tilbage til Jorden så længe, det overhovedet er muligt.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: