Russerne skal stemme om et parlament uden betydning

Hr og fru Rusland skal søndag sætte deres kryds, når der er parlamentsvalg.

Og selv om valgkampen og gennemførslen af valgafgivningen på forhånd ser ud til at have gået retmæssigt til, er det efter alt at dømme blot spil for galleriet.

For dumaen – som det russiske parlament hedder – er uden reel betydning. Al magten ligger alligevel hos præsident Vladimir Putin.

Det vurderer Leif Davidsen, journalist, forfatter og tidligere korrespondent i Rusland for DR.

– Valgresultatet kommer ikke til at rykke noget som helst. På papiret og i forhold til den russiske forfatning er dumaen fuldstændig, som vi kender parlamentssystemer.

– Men med årene med Putin er det blevet et gummiparlament, der stort set gør fuldstændig, hvad præsident beder dem om, siger Leif Davidsen.

Efter seneste parlamentsvalg i 2011 gik titusindvis af russere på gaden, da beviser på valgsvindel dukkede op.

Demonstrationerne udfordrede Putin, og myndighederne ønsker denne gang at undgå en gentagelse. Op til dette valg har nye love gjort det besværligt at demonstrere.

– Det bliver interessant at se, om valget kommer til at foregå regelret og uden valgsvindel. Men hvis det nu viser sig, at der er blevet fusket med resultatet, så tror jeg ikke, at man kommer til at se store demonstrationer som i 2011.

– Man har gjort det meget vanskeligt at demonstrere. Du kan godt få lov, mens så bliver det 20 kilometer uden for Moskva i en eller anden skov, fortæller Leif Davidsen.

80 procent af russerne bakker ifølge nyhedsbureauet AFP op om Putin, og parlamentsvalget kan bane vej for, at han ved præsidentvalget i 2018 kan fortsætte en fjerde periode ved magten.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: