S-formand har skabt røre: »Hvad i alverden har det, at en mand går til en prostitueret, at gøre med hans hverv?«

Mænd, der køber sex, egner sig ikke til at varetage et job som eksempelvis lærer eller politimand, lyder meldingen fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen i bogen “Mette F.”, der udkommer i næste uge.

»Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,« udtaler hun i bogen.

V: Mette Frederiksen må gøre sin moral til lov eller tie om købesex

Den kontante besked fra partiformanden har fået både politikere og almindelige borgere til tasterne på de sociale medier – og flertallet er langt fra enige med Mette Frederiksen.

»Socialdemokraterne [tager, red.] et nyt skridt og fælder dom over, hvad borgerne gør i deres fritid. Det behøver ikke at være hverken ulovligt eller samfundsomstyrtende for at diskvalificere et menneske til at blive eksempelvis folkeskolelærer. Det er uhyggeligt, du!,« skriver Merete Riisager, ligestillingsordfører for Liberal Alliance.

Ifølge ligestillingsordfører Jacob Engel-Schmidt (V) må den socialdemokratiske formand lovgive mod købesex, før hun kan gøre sig til dommer over befolkningen.

»Medmindre M. Frederiksen vil gøre sin moral til lov, synes jeg, hun skal lade inspektøren & politimesteren om at ansætte medarbejdere,« skriver han på Twitter.

»Hvad i alverden har det, at en mand går til en prostitueret at gøre med hans hverv?,« skriver Pia Kirkegaard spørgende på Facebook.

Og så er der dem, der bakker op om Mette Frederiksens synspunkt:

»Hvis man køber sex, og dermed udnytter mennesker, som er endt et uheldigt sted i livet, så han han selvfølgelig ikke varetage visse offentlige job/hverv som f.eks. at skulle beskytte netop den slags ofre,« skriver Kenneth Munch Jensen på Facebook.

Også forbundsformand i fagforeningen FOA, Dennis Kristensen, er enig med socialdemokraternes formand:

»Det er svært at se for sig, at mænd i offentlige stillinger, der køber sex, samtidig kan have et menneskesyn, det passer til at være eksempelvis pædagog, lærer, politibetjent eller dommer osv.,« skriver han på Facebook.

Men uden lovgivning kan en arbejdsgiver naturligvis ikke tage ansættelsesretlige skridt mod ansatte, som køber sex i fritiden, tilføjer han.

S-formanden langer ud efter mænd, som køber sex: Her er politifolkenes og dommernes reaktion

Den nye portrætbog er skrevet af journalisterne Bent Winther og Peter Burhøj og udkommer den 25. oktober på forlaget People’s Press.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: