S ser flere stridspunkter i DF-ønsket om en V-DF-S-aftale

DF-formand Kristian Thulesen Dahl tror ikke på en blå 2025-aftale og sigter i stedet mod en bred aftale mellem Venstre-regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Hos Socialdemokraterne tager politisk ordfører Nicolai Wammen imod den fremstrakte hånd fra regeringens største støtteparti:

– Det er meget positivt, at Kristian Thulesen Dahl gør det klart, at han ikke ser en blå aftale om en 2025-plan, og at han opfordrer Lars Løkke Rasmussen til et samarbejde, hvor Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti er grundstammen, siger han.

Kristian Thulesen Dahl finder det mere og mere sandsynligt, at forhandlingerne i blå blok bryder sammen som følge af Liberal Alliances ultimatum om at få sænket topskatten med fem procentpoint. Et krav, der er meget svært spiseligt for Dansk Folkeparti.

I stedet sigter DF-formanden mod en aftale mellem Folketingets tre største partier, der tilsammen mønstrer et solidt flertal på 117 mandater.

Der er dog flere uoverensstemmelser, der skal løses, før en aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kan blive en realitet, påpeger Nicolai Wammen:

– Først og fremmest er der den forhindring, at Lars Løkke Rasmussen insisterer på at lave topskattelettelser, og at det skal betales ved, at mennesker, der aldrig kommer i nærheden af at få topskattelettelser, skal være et halvt år længere på arbejdsmarkedet.

– Desuden skal de studerende skæres kraftigt i deres SU, så de bliver nødt til at gældsætte sig, mens de tager deres uddannelse. Det synes vi helt grundlæggende er forkert, og det kommer vi ikke til at medvirke til, siger ordføreren.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: