Særlig søndagsudflugt: Få beskidte hænder i Tivoli

Drop de fine søndagssko og det nydelige Tivolidress. Søndag åbner den gamle have midt i København dørene for gæster iført havehandsker og hængerøv og beder om hjælp til at få lagt forårets flor på plads i jorden.

80.000 tulipanløg skal under mulde i de kommende efterårsuger, og søndag skal de første 2.500 i jorden. Traditionen tro inviterer forlystelseshaven gæsterne til at give en hånd med – mod at få tulipanløg med hjem til haven eller krukkerne på altanen.

Og det er ikke tilfældige løg, gæsterne får mellem hænderne – eller skal nyde synet af i sæsonen 2017, for Tivoli har udvalgt to særlige sorter som næste års blomst. Det er Silverstream og El Nino, som er nye i klassen sammen med  andre 25 sorter, som blomstrer og er udviklet i Tivioli.

»Gæsterne kan se frem til, at de to tulipaner vil give hinanden et meget intenst farvemodspil næste forår. Vi håber, at mange vil komme og give en hånd med, og de bliver belønnet med en fribillet og årets tulipanløg,« lover Tivolis chefgartner Tom Knudsen.

Den store løg-i-jord-øvelse, som plejer at trække mange mennesker, starter søndag klokken 12, når rådhusklokkerne kimer til start.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: