Samsung beder kunder stoppe brug af Galaxy Note 7

Samsung beder nu sine kunder om at stoppe med at bruge teknologigigantens nye smartphone Galaxy Note 7. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Opfordringen kommer efter endnu flere rapporter om fejlbehæftede batterier, der bryder i brand eller eksploderer under opladning.

De seneste dage har flere flyselskaber bedt deres passagerer om hverken at tænde eller oplade deres Galaxy Note 7-telefoner i flyet.

Fredag meddelte Samsung, at man tilbagekalder alle fejlbehæftede telefoner og erstatter dem. Det gælder både de fejlbehæftede telefoner, der er nået ud til forbrugerne og de, der står på butikshylderne.

Der er solgt omkring 2,5 millioner Galaxy Note 7 siden lanceringen for godt to uger siden.

Analytikere vurderer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at tilbagekaldelsen samlet set kan komme til at koste Samsung op mod fem milliarder dollar eller godt 33 milliarder kroner.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: