Schweizisk tennisstjerne melder fra til OL i Rio

Endnu en tennisspiller melder fra til OL i Rio.

Denne gang er det schweiziske Stanislas Wawrinka, der ifølge det schweiziske tennisforbund må melde afbud på grund af en skade, oplyser Reuters.

Stanislas Wawrinka har en rygskade, som han forværrede, da han spillede turnering i Toronto for nylig.

Schweizeren er nummer fire på verdensranglisten, og afbuddet fra den 31-årige tennisstjerne kommer efter, at også landsmanden Roger Federer er ude med en skade resten af året og derfor heller ikke kommer i kamp ved OL.

Federer misser OL og resten af sæsonen med en knæskade

Schweiz er i det hele taget hårdt ramt, da også nationens kvindelige tennisspiller Belinda Bencic har meldt afbud til OL med en skade.

– Jeg er meget trist, for efter Beijing og London (OL i 2008 og 2012, red.) ville jeg gerne have oplevet mit tredje OL i Brasilien, men desværre bliver det ikke muligt, siger Wawrinka i meddelelsen fra forbundet i Schweiz.

I øjeblikket er en af tennissportens største stjerner – Rafael Nadal – også tvivlsom, da han døjer med en håndledsskade, som har plaget spanieren siden French Open i maj.

Legendarisk tennisdouble bliver væk fra OL i Rio

Den canadiske Wimbledon-finalist Milos Raonic kommer heller ikke til OL, da han har meldt afbud grundet frygt for zikavirus.

Serbiske Novak Djokovic og briten Andy Murray, der ligger henholdsvis nummer et og to på verdensranglisten, stiller op ved OL.

OL begynder fredag 5. august i Rio de Janeiro i Brasilien.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: