Seats nye Nissan Qashqai-konkurrent i vanskeligheder

Seat Ateca har fået en fornem modtagelse i motorpressen, og salget er i fuld gang. Men en af de modeller, som forventes at blive meget populær herhjemme, er ramt af produktionsstop og pillet af den danske prisliste.

Det drejer sig om Seat Ateca 2,0 TDI med forhjulstræk, og årsagen er, at interne målinger har vist for høje grænseværdier for Nox. Det er de samme stoffer, som har udløst den store dieselskandale hos ejeren, Volkswagen.

Seat havde i første omgang valgt en billig rensemetode med en såkaldt NOx-fælde, men den har vist sig ikke at være effektiv nok. Derfor modellen have den mere omfattende installation af SCR-katalysatorer, der ved hjælp af tilsætningsstoffet Adblue bedre kan minimere udslippet af Nox og som eksempelvis er standard på Ateca 2,0 TDI med firehjulstræk.

»Seat har besluttet at lancere 2,0 TDI versionen med SCR system. Denne teknologi har desværre medført en forsinkelse i produktionen,« siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, der er direktør i Seat Danmark.

Seat Ateca deler konstruktion og motor med VW Tiguan og den nye Skoda Kodiaq, som dog begge har en mere effektiv rensemetode.

Han henviser til, at man vil prøve at hjælpe de kunder, som er ramt for forsinkelsen.

»Vi forsøger, at tilbyde kunder, der allerede har købt denne version, andre udgaver af Ateca, så de ikke skal vente på denne model,« siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, som endnu ikke kan sige, hvornår 2,0 TDI med forhjulstræk kommer på markedet igen. Tyske medier nævner her, at man skal frem til 2. kvartal 2017.

Mens flere bilfabrikker konsekvent bruger en såkaldt SCR-katalysator, hvor bilejerne løbende skal tilsætte Adblue, har andre bilmærker valgt en anden løsning. Det er Nox-fælder, hvor kvælstofilterne brændes af med jævne mellemrum. Det er en meget billigere løsning, men altså ikke så effektiv.

Seat Ateca 2,0 TDI deler motor med VW Tiguan og Skoda Kodiaq, som begge har SCR-katalysator, mens motoren i mindre biler som Audi A3, VW Golf og Seat Leon godt kan overholde normen med en Nox-fælde. Der er tale om motoren af typen, EA 288, som er afløseren til den såkaldte skandalemotor, EA 189, og som VW er i gang med at udbedre.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: