”Selvkørende” biler: Gode eller dårlige for trafiksikkerheden?

Helt førerløse biler i daglig trafik er stadig en fremtidsvision, som forventeligt bliver rullet ud i de kommende år eller årtier. Men allerede nu er der biler på de danske veje, som i meget høj grad kan køre selv og reagere på de ting, som andre trafikanter foretager sig. Tidligere var systemer som Lane-Assist i bilerne en hjælp til føreren, der gjorde opmærksom på, at man var på vej ud af vejbanen, men nu er det nærmere omvendt.

Autopilotsystemerne virker så overbevisende, at det er fristende ikke at holde fokus på vejen.

Mette Møller, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet

»De nye hjælpesystemer overtager i højere grad kørslen, og derfor bliver føreren nærmere en hjælper til systemet, selv om han formelt stadig har det fulde ansvar for kørslen. Det kan betyde, at man som bilist er fristet af at rode med radioen eller en sodavand og derfor fjerner opmærksomheden fra vejen,« siger Jesper Hemmingsen, som er dokumentationskonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Det rullende kontor: Danskerne er blandt de mest positive over for selvkørende firmabiler

Hvis hjælpesystemerne så ikke opfanger en farlig situation forude, og chaufføren er uopmærksom, kan det ende med alvorlige ulykker. Det var med stor sandsynlighed netop en kombination af uopmærksomhed og autopilotkørsel, der kostede Tesla-ejer Joshua Brown livet tidligere på året i USA, da hans Tesla ramte en lastbil, der kørte på tværs af vejbanen.

For stor tillid

Problemet med de nuværende systemer, som typisk er på det stadie, der hedder niveau 2, er, at der kan opstå situationer, hvor man som fører skal beslutte sig for at overtage styringen. Det kan opstå på et splitsekund, fordi der sker noget forude, som systemet ikke er udviklet til at håndtere. Men fordi systemet har kontrollen, kan bilisten være langsommere til at reagere, fordi der ikke nødvendigvis er samme fokus, som hvis han selv havde 100 procent kontrol. Det mener Mette Møller, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, som forsker i menneskers adfærd i trafikken.

»Fordi systemerne i mange situationer virker overbevisende, stoler nogle bilister så meget på dem, at de tager øjnene fra vejen, selv om det ikke er meningen. Det kan forlænge reaktionstiden, fordi man ganske enkelt kan risikere at opdage kritiske situationer senere og dermed have mindre tid til at reagere,« siger hun.

Rådet for Sikker Trafik bakker op om vurderingen og kender til problemstillingen. Grundlæggende er teknologi godt for trafiksikkerheden, og der har historisk set reddet mange menneskeliv. Men i øjeblikket er der udfordringer. Jesper Hemmingsen siger:

»Der vil være en række situationer, som systemerne er virkelig gode til at håndtere. Kø på motorvejen er et godt eksempel, hvor systemerne vil opfange faren og bremse, hvilket er utrolig godt. Men i det øjeblik en palle ryger af en lastbil, eller en campingvogn hopper af krogen, kan der ske ting, som bilen ikke kan reagere på. Er bilisten samtidig uopmærksom, kan reaktionstiden blive væsentligt længere, og en ulykke kan opstå,« siger han.

Overgangsfase

Indtil bilerne engang ude i fremtiden er fuldt automatiserede og kan kommunikere med hinanden, kan vi komme til at se situationer, hvor ulykker kan opstå, fordi systemerne ikke kan reagere hensigtsmæssigt på alle udfordringer.

»Det bliver sandsynligvis farligere i overgangsfasen. For selv om en række forudseelige situationer kan undviges, vil der være uforudsete hændelser, systemerne ikke kan forholde sig til. Kombinerer man det med uopmærksomhed fra chaufføren, kan det medføre nye typer ulykker,« mener Jesper Hemmingsen.

Systemerne kræver samtidig, at man som bilist skal forholde sig til to forskellige køresituationer. Man skal altså både forholde sig til at kunne køre selv, og at bilen kan overtage en del af kontrollen.

»Som bilist skal man nu forholde sig til to forskellige køresituationer. I den ene situation har man den fulde kontrol over bilen, mens bilen i den anden situation i et eller andet omfang kører selv. Her skal man kende systemets begrænsninger, så man ved, hvornår man som bilist skal tage over,« siger Mette Møller.

Det juridiske ansvar for kørslen ligger – som lovgivningen er i dag – altid hos føreren, men på grund af systemernes begrænsninger er der gode sikkerhedsmæssige grunde til også at have det praktiske ansvar og holde fokus på vejen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: