Siemens opjusterer efter bedre end ventet kvartal

Tyske Siemens havde både en federe bundlinje og en tykkere ordrebog end ventet i tredje kvartal, fremgår det af industrikoncernens regnskab torsdag morgen.

Regnskabet er ledsaget af en opjustering, da koncernen nu ser en indtjening per aktie på 6,50-6,70 euro for helåret mod tidligere 6,00-6,40 euro.

Siemens, der konkurrerer med Vestas på vindmølleproduktion, fik et overskud på 2,19 mia. euro for industriproduktionen i kvartalet. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en bundlinje på 2,09 mia. euro.

Omsætningen var stort set som ventet, da Siemens opnåede et salg på 19,8 mia. euro mod ventet 19,9 mia. euro.

Der blev til gengæld nedfældet nye ordrer for 21,1 mia. euro i tredje kvartal. Analytikerne havde ifølge Bloomberg ventet nye ordrer for 19,9 mia. euro. Det er primært drevet frem af store ordrer i Europa og Amerika inden for forretningsområderne “Energi og gas” samt “Vindkraft og vedvarende energi”.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: