Skal man stadig sende skoleelever uden for døren i 2016?

En verbal skideballe under fire øjne. Forbud mod at deltage i klasseudflugten. Krav om at hjælpe pedellen med at rydde op på skolen. Eller en gammeldags eftersidning eller bortvisning.

Der er brug for mere disciplin og mere brug af straffe-sanktioner i skolen for at komme larm, uro og uacceptabel adfærd hos skolernes ballademagere til livs.

Sådan lyder det fra professor Niels Egelund fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, som mener, at lærerne i højere grad bør anvende de sanktionsmuligheder, som god ro og orden-bekendtgørelsen giver skolerne. Dermed bakker han op om det budskab, som foredragsholder og forfatter Lotte Heise i denne uge skabte stor debat med, da hun i et indlæg på jp.dk gav udtryk for, at klassens ”larmehoveder” bør sendes uden for døren, og at lærerne bør give flere eftersidninger. Hun henviste til, at støjniveauet i mange klasser burde få arbejdsmiljørepræsentanter til at ”rive sig håret”, men i stedet udstyres eleverne visse steder med høreværn.

Lotte Heise: Send larmehovederne uden for døren

Men hjælper det overhovedet at sende lille larmende Lasse uden for døren og væk fra fællesskabet, og hvad lærer han egentlig af det?

Ikke blot blandt læserne er der meget forskellige holdninger til, hvordan skolerne bør håndtere ballademagere og elever, som skaber uro i klasserne og bryder reglerne. Også forskere og fagfolk er uenige om, hvad der virker bedst, ligesom skolerne griber det forskelligt an. Ifølge en spørgeundersøgelse blandt skolelederne, som Kristelig Dagblad gennemførte i 2014, svarer ca. hver femte skole ja til, at man ind imellem sender eleverne uden for døren, mens langt færre benytter sig af muligheden for eftersidninger – de gammeldags svedere. Og at dømme efter resultaterne af Undervisningsministeriets første trivselsundersøgelse blandt 470.000 folkeskoleelever er uro og støj i høj grad et problem i klasselokalerne: Hver tredje elev svarer, at de føler sig plaget af uro og støj.

Ifølge Niels Egelund hører han til ”strammerne”, der går ind for at ty til straf og sanktioner, hvis dialogens vej ikke har effekt. 

Tale med store bogstaver

»Det er uacceptabelt, at nogle få elever kan få lov at ødelægge læringsmiljøet for mange andre elever, og der er brug for, at skolerne begynder at tale med flere store bogstaver. Jeg mener, der skal sanktioneres mere, for livet er således, at man straffes, hvis man f.eks. på arbejdspladsen eller på fodboldbanen bryder reglerne eller undlader at gøre, hvad man skal. Hvorfor må man så ikke bruge det i skolen?,« lyder det fra Niels Egelund.

Er det ikke langt bedre at satse på dialog og god klasseledelse frem for straf?

»Jo, men hvad så når reglerne brydes gentagne gange? Der er det en ganske udmærket ting at tage en elev ud og under fire øjne give en skideballe.«

Andre brugbare sanktioner går ifølge Niels Egelund ud på at placere eleven i en anden klasse og dermed udelukke eleven fra klassefællesskabet – eller at give en såkaldt eftersidning, hvor eleven skal tilbringe en ekstra time på skolen og f.eks. læse eller løse en opgave.

»Den ekstra time kan også bruges på at hjælpe pedellen med f.eks. oprydning. Sanktioner skal jo ikke være sjove,« siger han.

»I særlige alvorlige tilfælde med uacceptabel adfærd vil jeg ikke vige bort fra at udelukke eleven fra klasseturen til f.eks. Moesgård Museum eller Eksperimentariet. Så må eleven sidde på skolen i en anden klasse og læse i en biologibog og løse nogle opgaver i stedet.«

Men er det virkelig en god ide at straffe børn, som jo er i en lære- og udviklingsproces? Og kan man i disse inklusionstider straffe f.eks. adhd-børn for at være urolige?

»Lige nøjagtig børn med adhd er i en anden kategori. Man giver heller ikke en ordblind en eftersidning, fordi han ikke kan stave. Her er der specialpædagogiske behov, som skal tilgodeses. Men det er jo ikke bare disse elever, som er forstyrrende i klasserne. Vores tidligere undersøgelser har vist, at ca. 10 pct. af elever var forstyrrende regelmæssigt, og at 30 pct. var det ind imellem,« siger Niels Egelund.

Sådan må skolerne straffe eleverne

Spørger man forsker i klasseledelse, Helle Plauborg, som er en af forfatterne bag rapporten ”Ro og klasseledelse i Folkeskolen”, er uro og upassende adfærd et stort problem i mange klasser. Men det er ikke en effektiv løsning at sende ”larmehovederne” uden for døren, mener hun:

»Det kan være en løsning på kort sigt for at få ro i klassen nu og her og at sikre, at de andre elever ikke skal lide under uro. Men det er naivt at tro, at de elever, man sender uden for døren, dermed lærer at regulere deres adfærd. Når vi sender dem ud for døren, får vi sagt nej tak til en bestemt adfærd, men vi får ikke vist eleven, hvordan han eller hun så skal agere,« siger hun.

Helle Plauborg peger på, at forskning viser, at sanktioner som f.eks. at blive smidt uden for døren gør eleverne kede af det og får dem til at skamme sig.

»Men det bliver typisk ikke klart for dem, hvad de skal gøre anderledes. Og næste gang har vi balladen igen med den pågældende elev.«

I stedet handler det om, at lærerne bliver meget skarpe på god klasseledelse, tydelige rammer, rutiner i undervisningen, præcise instruktioner, dialog med eleverne og at lære eleven strategier for, hvordan man erstatter den uønskede adfærd med noget bedre.

»Problemerne kan ikke løses med et fingerknips. Det er det lange seje træk,« siger Helle Plauborg.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: