Skiftet væk fra sommertid udløser depressioner

I næste weekend går vi en tid med både mere kulde og mørke i møde. Natten til søndag skal vi nemlig stille uret en time tilbage og skifter fra sommertid til normaltid. 

Et nyt dansk registerstudie baseret på 18 års data slår nu fast, at antallet af mennesker, der får diagnosen depression på landets psykiatriske hospitaler, stiger med hele otte procent i måneden efter overgangen til normaltid eller vintertid.

Det skriver Dagens Medicin.

“Det er almindeligt kendt, at nogle mennesker får såkaldt vinterdepression i løbet af vinteren, men at der ligefrem sker et hop i antallet af depressioner efter overgangen til vintertid, det er ny viden,”  siger lektor Søren D. Østergaard fra Aarhus Universitetshospital i Risskov, som hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

“Skiftet har simpelthen i sig selv en indvirkning på risikoen for depression,” siger han.

Lektoren forklarer, at der ved overgangen til vintertid er en times dagslys om eftermiddagen fra klokken 17-18, som flyttes til om morgenen fra klokken 7-8. Og dermed får mange måske ikke den samme gavn af lyset.

/ritzau/

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: