Skolebørn meldes dræbt i luftangreb i syrisk provins

Op mod 20 skolebørn er blandt de dræbte efter nye luftangreb i den syriske Idlib-provins onsdag.

Det rapporterer redningstjenesten Det Syriske Civilforsvar ifølge nyhedsbureauerne Reuters, AFP og dpa.

Angrebene er angiveligt blevet udført af russiske eller syriske kampfly.

I alt blev 26 mennesker ifølge organisationen dræbt i angrebet – 20 af dem var børn. Bomberne faldt nær byen Haas, hvor en skole og et område med civil bebyggelse skulle være ramt.

På syrisk stats-tv bliver det ifølge Reuters oplyst, at adskillige militante personer er blevet dræbt i Haas. Her er der ingen meldinger om, at en skole er bombet.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i det krigsramte land, oplyser, at kampfly har ramt flere steder i Haas. Dog meldes der om et lavere antal dræbte børn.

Ifølge observatoriet er 15 skolebørn dræbt i angrebet.

Idlib-provinsen ligger nær den krigshærgede by Aleppo og er en af de mest befolkede områder, der er under oprøreres kontrol.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: