Skræmmende klovne risikerer at blive retsforfulgt

Klovne kan ende med at blive sigtet for lovovertrædelser og blive retsforfulgt, når de skræmmer intetanende ofre.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

I de seneste par uger har flere personer udklædt som klovne forskrækket borgere rundt omkring i Danmark.

Natten til torsdag skræmte seks klovne en familie, der lå og sov i deres bolig ved Hybenhegnet i Sønderborg.

Bevæbnet med en økse og en lang stang gik klovnene op til boligen og råbte og lyste ind ad vinduerne. To børn blev skræmte, og politiet blev tilkaldt.

Bliver klovnene fanget, risikerer de at blive sigtet for at forstyrre den offentlige orden og dermed en bøde, lyder det fra vagtchefen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Man vil altid kunne blive sigtet for ordensbekendtgørelsen ved at forstyrre den offentlige orden. Så kan man også blive sigtet for at bryde våbenloven, hvis man render rundt på gaden med en økse, siger Ole Aamann.

Klovnene kommer: Uhyggelig trend breder sig fra USA

En halv time tidligere blev to klovne set i området nær Omfartsvejen ved afkørslen til Augustenborg, men det er uvist, om det er de samme personer, der gemmer sig bag maskerne.

Klovnene har også været ude at skræmme personer på Sjælland inden for det sidste døgn.

Midt- og Vestsjællands Politi har modtaget seks anmeldelser om skræmmende klovne.

I et tilfælde blev to teenager piger onsdag aften jagtet af en muskuløs person udklædt som klovn.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: