Storbank skruer kursmål på Genmab-aktie 12 pct. op

Den svenske storbank SEB har løftet sit kursmål for Genmab til 1400 kr. fra 1250 kr. Anbefalingen er uændret “køb”, skriver banken i et notat.

Genmab og partneren Janssen fik i sidste uge en opløftende melding fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, der gav deres fælles kræftmedicin Darzalex særstatus og mulighed for at opnå en hurtigere markedsføringstilladelse til behandling af knoglemarvspatienter, der har modtaget mindst ét tidligere behandlingsforløb.

Det er sket med beslutningen om at tildele Darzalex status af såkaldt “breakthrough therapy” – et program, der har til formål at fremrykke udviklingen og evalueringen af lægemidler til behandling af alvorlige og livstruende sygdomme.

SEB vurderer, at der herefter er god mulighed for en meget hurtig godkendelse af Darzalex til den patientgruppe.

I forvejen er Darzalex godkendt til patienter, der har modtaget mindst tre tidligere behandlingsforøb.

Topsalgsestimatet for Janssens salg af Darzalex fastholder SEB på 8 mia. dollar, men som følge af positive salgstal og FDA’s beslutning, vurderer banken, at det giver mening at forudsætte et hurtigere patientoptag end hidtil estimeret.

Genmab-aktien ligger torsdag eftermiddag i toppen af C20 med en stigning på 2 pct. til 1226 kr. Aktien er steget 33,6 pct. siden nytår og er dermed årets klart bedste investering i det danske eliteindeks.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: