Suveræn dansk letvægtsfirer: Sikkert i OL-semifinale

Den danske letvægtsfirer i roning viste overskud og sikrede en sikker semifinaleplads ved OL i Rio, da der lørdag blev roet indledende heat.

I den danske båd sad Jacob Barsøe, Jacob Søgaard, Kasper Winther Jørgensen og Morten Jørgensen, og danskerne sluttede på førstepladsen foran Storbritannien og Grækenland, mens den tyske båd halsede efter.

De tre bedste både sikrede en semifinaleplads, mens tyskerne skal i opsamlingsheat.

Letvægtsfireren er også kendt som Guldfireren, og båden vurderes af roernes sportschef, Lars Christensen, til at være det bedste danske bud på en medalje i roning.

Danskerne tog da også føringen fra start og virkede i balance i front efter de første 500 meter.

Situationen var den samme efter 1000 meter, og danskerne vandt med tre sekunder ned til Storbritannien.

Letvægtsfireren tog bronzemedaljer i 2012 i London efter Storbritanniens båd, som dog siden har skiftet ud på to pladser, og som den danske båd ikke har tabt til siden.

Danskerne skal i vandet igen tirsdag, hvor der roes semifinale.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: