Sydbank: TDC-opkøb vil kræve præmie på 30 pct.

Det vil formentlig kræve en præmie på omkring 30 pct., hvis det skal lykkes den amerikanske kapitalfond Apollo – eller en anden interesseret part – at overtage teleselskabet TDC.

Omsat til kroner svarer det til omkring 46 kr. per aktie, hvis man sammenholder med lukkekursen onsdag, der var på 35,49 kr.

 Sådan lyder vurderingen fra Morten Imsgard, der følger TDC som senioranalytiker hos Sydbank.

“Man skal op omkring 30 pct. i prispræmie, før man kan sælge “casen” til aktionærerne. Det virker til, at der ved de her store handler er skabt konsensus om, at man skal der op omkring,” siger han til Ritzau Finans.

“Hvis man kun lægger en lille præmie, kan TDC let sige, at der ligger en klar strategi for TDC som forretning, at man er markedsdominerende i Danmark og har en god forretning i Norge. Derfor er der ingen grund til at lade sig opsluge for billigt,” fortsætter Morten Imsgard.

Torsdag eftermiddag er der opstået rygter om, at den amerikanske kapitalfond Apollo ifølge skulle være på vej med et forhøjet bud på TDC, efter at kapitalfonden blev afvist i døren i starten af juli, fordi buddet dengang var for lavt. Det er Bloomberg News, der har bragt historien.

TDC har en markedsværdi på omkring 30 mia. kr. Aktien stiger efter rygterne torsdag med 5,1 pct. til 37,31 kr.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: