Tonsvis af mad sættes i Fødevarebanken

Indsatsen mod madspild vokser. Alene Fødevarebanken i Aarhus reddede i fjor 171 tons fødevarer fra at gå til spilde, og forventningen i år er, at nonprofitorganisationen vil fordele over 230 tons fødevarer til sociale organisationer i Region Midtjylland.

Ifølge driftschef Jesper Kinnerup har Fødevarebanken indtil denne uge uddelt 161 tons mad, som ingen ellers ville have fået glæde af.

»Hovedparten ville være gået til spilde, hvis vi ikke hentede det. Det er ofte pallevarer, og det vil være et alt for stort arbejde for en virksomhed selv at distribuere det rundt. Så er det nemmere for dem at give det til os og lade os stå for uddelingen,« fortæller Jesper Kinnerup.

Fødevarebanken

  • Fødevarebanken er den eneste organisation i Danmark, som er fødevaresikret og er i stand til at indsamle og uddele madvarer i stor skala.
  • Den primære indtægtskilde er Velux-fonden, som støtter organisationen med op til 23 mio. kr., hvis banken lever op til en række krav – f. eks. udbredelse, effektivt sporbarhedssystem og sikker håndtering.
  • Fødevarebanken har en elite-smiley.
  • I Midtjylland har banken 49 modtageorganisationer – heraf 24 i Aaarhus. Det er bl.a. væresteder, varmestuer, bosteder, krisecentre og sociale tilbud.
  • Modtagere kan også være sommerlejre for socialt udsatte børn eller en skolekantine, der tilbyder gratis mad. Søndervangsskolen i Viby får f.eks. morgenmadsprodukter til sit tilbud til eleverne om gratis morgenmad.

Madspildsorganisationen blev oprettet i 2009 i København, og i december 2014 åbnede Aarhus-afdelingen, som i løbet af et par år har opbygget et stort netværk af leverandører. Jesper Kinnerup håber dog, at flere kommer til, fordi holdningen til at smide mad væk er under forandring.

Forkert mærkning er nok

»Tidligere gik man lidt og skjulte, hvis man havde et madspild. I dag gør man noget for at reducere det, for det er en værdi for virksomheden at arbejde på at have så lavt et spild som muligt, for det går direkte på bundlinjen. Men sker det alligevel ved en fejl, er det bedre, at det går til et godt formål,« fortæller driftschefen.

Mere mad bliver reddet

Årsagerne, til at varer må kasseres, kan være mange. De kan være mærket forkert eller have en afvigende smag, farve eller konsistens – uden dog at fejle noget. Der kan også være tale om overproduktion eller en fejlleverance. Fødevarebanken modtog ifølge Jesper Kinnerup forleden et parti fiskefrikadeller, hvor producenten var kommet til at skrive den samme dato for fremstilling og sidste holdbarhed.

»I dag kan det jo aldrig gå at begynde at mærke om på grund af timelønnen. Eller hvis en tysk supermarkedskæde sender en vare til Danmark uden dansk ingrediensliste, kan den heller ikke få dem ud i butikkerne. Og det kan ikke svare sig at sende en palle tilbage til et lager i Tyskland,« fortæller han.

Fantastiske produkter

»Det kan også være grønsager eller frugt, som vurderes at have en meget kort holdbarhed ude hos kunden, og der kan vi overtage varen. Der kan også være en overskudsproduktion. Hos Aarstiderne i Barrit kan der være udsving i kvalitet, så de bestiller måske en lille smule ekstra for at sikre, at kunderne får nogle flotte madkurve, og der kan vi overtage overskuddet. Det er fantastiske produkter,« forsikrer Jesper Kinnerup.

I Aarhus arbejder Fødevarebanken sammen med f.eks. Arla og Dansk Supermarked, men organisationen har leverandørerne i hele Jylland.

»Vi arbejder primært med fødevareindustrien og grossistdelen, fordi der netop i den del er meget store mængder af madspild . Vi er meget sjældent ude at hente noget i en discountbutik,« fortæller han.

Fødevarebanken har kun to fastansatte i forbindelse med lageret på P.O. Pedersensvej i Aarhus N. 30 frivillige står for distributionen, som foregår i to kølebiler, der også kan transportere frostvarer.

Hvad gør man lige med 12 kg blåbær?

»Det er lidt som en rullende købmandsbutik, hvor de kører en rute igennem Aarhus til de forskellige modtagesteder. De bliver så tilbudt f.eks. brød, mælk og gulerødder i en mængde, så der også er de til de næste modtagere. Fordelen, når vi kommer ud til de meget store køkkener, er, at vi kommer med nogle meget reelle varer, som er lette at bruge. Vi scanner varerne, så vi har styr på, hvad der er leveret hvor, så vi f.eks. også kan trække varer tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt.«

Modtagerne er væresteder, herberger, varmestuer, krisecentre og sociale tilbud.

»Mange af vores modtagesteder kender folk slet ikke, så de ville ikke få noget, fordi de ikke er så kendte som f.eks. Kirkens Korshær, Reden osv. Vi opfatter os som en hjælp til virksomhederne, så de også kan få fordelt varerne på en fair måde,« fortæller Jesper Kinnerup.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and