Top-liste: Verdens mest besøgte byer

Efter flere år med politisk uro i Thailand er hovedstaden Bangkok tilbage på tronen som den mest besøgte by i verden.

Bangkok ventes i år at være vært for 21,5 millioner internationale overnatninger, skriver CNN på baggrund af en ny rapport fra kreditkortselskabet MasterCard.

Her er de vidundere, du aldrig har hørt om

Det store antal turister og forretningsrejsende, der ventes at have besøgt den sydøstasiatiske kæmpemetropol inden året er omme, er dobbelt så stort som byens indbyggertal på omkring 10 millioner mennesker.

Forrige år stivnede smilene ellers i ‘smilenes land’, da militæret med general Prayut Chan-o-cha i spidsen gennemførte det 12. magtkup siden 1932.

Hamborgs nye topattraktion åbner for smugkig

Det efterfølgende halve års politiske krise var en katastrofe for turismen, der udgør omkring 10 procent af Thailands bruttonationalprodukt, BNP.

Militærjuntaen har strammet sit greb om magten med kontrol over medierne og forbud mod politiske forsamlinger. Men et flertal i befolkningen støtter angiveligt forandringerne, der også har luget ud i en del af turistbranchens mere brodne kar.

De positive udsigter for turismen fortsætter desuden på trods af de 11 terrorbomber i august, hvor flere af dem rystede turistområder med vesterlændinge. Tilsyneladende er der ikke meget, der kan bremse turisternes lyst til et kulørt natteliv, kulinariske oplevelser og nærheden til nogle af verdens smukkeste strande og øer.

Top 10 – verdens mest besøgte storbyer i 2016:

1) Bangkok, Thailand: 21,5 millioner besøgende.

2) London, England: 19,9 millioner besøgende.

3) Paris, Frankrig: 18 millioner besøgende.

4) Dubai, Forenede Arabiske Emirater: 15,3 millioner besøgende.

5) New York, USA: 12,7 millioner besøgende.

6) Singapore: 12,1 millioner besøgende.

7) Kuala Lumpur, Malaysia: 12 millioner besøgende.

8) Istanbul, Tyrkiet: 11,9 millioner besøgende.

9) Tokyo, Japan: 11,7 millioner besøgende.

10) Seoul, Sydkorea: 10,2 millioner besøgende.

Top 10 – storbyer med størst vækst i år:

1) Osaka, Japan – 24 procent.

2) Chengdu, Kina – 20 procent.

3) Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater: 19,8 procent.

4) Colombo, Sri Lanka: 19,6 procent.

5) Tokyo, Japan: 18,5 procent.

6) Riyadh, Saudi-Arabien: 16,5 procent.

7) Taipei, Taiwan: 14,5 procent.

8) Xi’an, Kina: 14,2 procent.

9) Teheran, Iran: 13 procent.

10) Xiamen, Kina: 12,9 procent.

Kilder: MasterCard, CNN

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: