Tre U23-danskere skal jagte metal ved VM i enkeltstart

U23-landstræner Anders Lund har sat navne på de tre ryttere, som skal repræsentere Danmark ved enkeltstarten ved VM i Doha, Qatar.

De tre, som skal ud på U23-rytternes 28,9 kilometer lange kamp mod uret, er Mads Pedersen (Stölting), Kasper Asgreen (VirtuPro – Velo Concept) og den forsvarende verdensmester Mads Würtz Schmidt (Trefor).

– Med Asgreen, Pedersen og den forsvarende verdensmester til start er det klart, at vi tager til Doha med ambitioner om en medalje på enkeltstarten, siger Anders Lund i en pressemeddelelse.

– Asgreen er fortsat med at udvikle sig i år, specielt på enkeltstarten, og han har flere gange vist international topklasse i sæsonen.

– Würtz er som forsvarende mester meget opsat på at slutte godt af som U23’er. Han er blandt de absolutte topfavoritter til sejren, siger U23-landstræneren.

VM afvikles fra 9. til 16. oktober.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: