Trump i modvind: Gjorde grin med mor til død soldat

Kontroversielle kommentarer, forargelse og spydige bemærkninger er efterhånden en del af Republikanernes præsidentkandidat Donald Trumps politiske dna.

Og denne weekend skulle Trump heller ikke gå ubemærket hen. Det sørgede han for i et interview med tv-stationen ABC lørdag, hvor han svarede på den kritik, som et muslimsk forældrepar til en falden amerikansk soldat sendte af sted mod Trump på Demokraternes partikonvent.

Forældreparret Khizr Khan og Ghazala Khan mistede i 2004 deres 27-årige søn, da han blev dræbt af en bilbombe i Irak.

Tabet af deres søn var netop omdrejningspunktet, da faderen Khizr Khan i en tale foran Demokraterne sagde, at »Trump intet har ofret for sit land«, mens hans hustru stod stiltiende ved hans side på talerstolen.

Trumps svar på fængslingskrav af Clinton: »Jeg er begyndt at være enige med jer«

Men den bemærkning har milliardæren Trump ikke ladet stå umodsagt. Til ABC indikerer han bl.a., at hustruen Ghazala Khan, der intet sagde på talerstolen, var tavs om sin døde søn på grund af hendes køn og tro.

»Hvis du ser på hustruen (Ghazala Khan, red.), så stod hun der bare. Hun havde ingenting at sige… Måske måtte en kvinde som hende simpelthen ikke sige noget,« siger Donald Trump til ABC.

Trump: Jeg havde lyst til at slå demokratiske talere

Men den udtalelse om en mor til en falden soldat har affødt heftig kritik fra både venner og fjener.  Bl.a. har tidligere præsident Bill Clinton udtalt til BBC:

»Jen kan simpelthen ikke forstå, hvordan han (Donald Trump, red.) kan tale sådan om en mor til en død amerikansk soldat.«

Det verbale angreb på Ghazala Khan har også fået Demokraternes vicepræsidentkandidat, Tim Kaine, til at fare i flæsket på Trump.

»Trump prøver at vende Khizr Khans kritik af ham til en slags latterliggørelse af hans hustru. Det demonstrerer en temperamentsfuld uegnet adfærd. Hvis Trump ikke har mere empati end det, får han det heller aldrig,« siger Tim Kaine til ABC.

Trumps hustru lukker webside efter rygter om studieløgn

Kritikken af Trump er dog ikke kun kommet fra Demokraterne. Den republikanske guvernør i Ohio, John Kasich, har ligeledes været ude med riven efter sit partis præsidentkandidat.

»Der er kun én måde at tale om en Golden Star forælder (en forælder til en falden soldat, red.): Med ære og respekt. Khan er en helt. Sammen burde vi bede for hendes familie,« skriver Kasich på Twitter.

I et interview med ABC fortæller moderen Ghazala Khan, at hun med vilje valgte tavsheden som budskab på Demokraternes konvent.

»Da jeg stod der ved talerstolen, kunne hele USA føle min smerte, uden at jeg sagde et eneste ord. Jeg ved ikke, hvordan Trump har misset min pointe,« siger hun.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: