Trump: Kun svindel kan forhindre sejr

Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump advarer nu om, at valgsvindel vil forære hans modstander Hillary Clinton sejren.

Det skete fredag aften i en tale i Altoona i den store svingstat Pennsylvania i det østlige USA, skriver flere medier.

– Den eneste måde vi efter min mening kan tabe Pennsylvania – og jeg mener det virkelig – er, hvis snyderiet fortsætter.

– For hvis vi svindles ud af dette valg, hvis vi snydes for en sejr i Pennsylvania, som er en så vigtig stat, så ved jeg, hvad det er, som sker her, siger han.

Clinton udbygger i ny måling sin føring i svingstater

Republikaneren Trump har tidligere hævdet, at nogen planlægger med snyd at fratage ham sejren for at gøre Clinton til præsident.

– Den eneste måde de kan slå os på, og jeg mener det 100 procent, er hvis visse dele af staten snyder, siger han i sin tale i Altoona.

Ifølge meningsmålingerne har Clinton en stor føring i Pennsylvania. RealClearPolitics siger på baggrund af et gennemsnit af meningsmålinger, at hun fører med 49,2 procent mod 40,0 procent.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: