TV: Efterforskere: Det var russerne der skød MH17 ned

Internationale efterforskere fastslår, at det malaysiske passagerfly MH17 i 2014 blev nedskudt af et BUK-missil transporteret fra Rusland til det østlige Ukraine.

– MH17 blev skudt ned fra den oprørskontrollerede landsby Pervomajsk, siger et internationalt hold af efterforskere fra Holland, Australien, Belgien, Malaysia og Ukraine, som onsdag fremlægger resultaterne af en omfattende efterforskning af nedskydningen.

– Missilet blev affyret fra Pervomajsk i det østlige Ukraine, som var kontrolleret af prorussiske separatister. Det var blevet transporteret fra Rusland til det østlige Ukraine, hedder det.

Fakta: Det ved vi om nedskydningen af passagerfly MH17

Over 100 efterforskere har deltaget i de omfattende undersøgelser, som har omfattet alle vragdele, der har ligget i snesevis af containere.

Efterforskerne siger, at de har identificeret 100 personer, som er potentielle mistænkte i forbindelse med nedskydningen af passagerflyet.

Robby Oehlers, som er fætter til det 20-årige offer Daisy Oehlers, siger, at efterforskerne har fortalt, at det Buk-missilsystem, som blev anvendt, var blevet flyttet til Ukraine fra Rusland. Det blev flyttet tilbage til Rusland umiddelbart efter nedskydningen.

Fakta: Malaysisk passagerfly blev ramt af Grizzly-missil

Kreml sagde i en erklæring inden offentliggørelsen af efterforskernes rapport, at radardata viste, at flyet ikke blev skudt ned af en raket affyret fra de prorussiske separatister i det østlige Ukraine.

– Vores data er klare. Der var ingen raket. Hvis der var en raket, så kunne den være affyret fra hvor som helst, sagde en talsmand for Kreml, før efterforskerne fremlagde deres resultater.

298 passagerer og besætningsmedlemmer blev dræbt ved styrtet.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: