TV: Supermennesker uden arme og ben begejstrer: »Det er en fantastisk reklame«

I 2008 havde de paralympiske lege to timers mediedækning. I 2012 havde den 70, og i Rio forventer man over 80 timers dækning.

Spørger man Parasport Danmark, har medierne og de store virksomheder fundet en hidtil uopdaget diamant i parasport. Ane Rønn Johansson, der er pressemedarbejder hos Parasport Danmark, er derfor også meget begejstret for Channal 4’s over tre minutter lange video, der promoverer den britiske tv-kanals dækning af de paralympiske lege i Rio.

»Den er fantastisk produceret. Det sender virkelig et seriøst budskab om de atleter, der stiller op til de paralympiske lege.«

Channal 4’s video har titlen, We’re The Superhumans. I videoen klippes mellem artister, musikere og atleter, der har det tilfælles, at de har et handicap. Der er dog en anden fællesnævner, der er endnu tydeligere: De er fantastiske til det, de laver.

Ifølge Ane Rønn Johansson er netop fremstilling af paraatleterne som supermennesker central for den øgede interesse for parasporten.

»De her atleter fascinerer folk, og det forstærkes kun i den her video. Der er en pilot uden arme, bueskydningen med fødderne, og det er alt sammen med til at få folk til at åbne øjnene for parasport.«

Ane Rønn Johansson mener dog, at man sagtens kunne have en større dækning af parasport, men hun ser helt klart, at der er sket et skred i dækningen. Hun nævner også Channal 4 som dem, der helt sikkert har gået længst i dækningen af parasport.

De paralympiske lege starter onsdag den 7., og den første dansker i aktion er Jonas Larsen, der natten til torsdag kl. 01:09 dansk tid skal svømme finale i 200 meter fri i S5-klassen.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: