Tys tys-kilde forbliver tys tys

Efter planen skulle den såkaldte tys-tys-kilde fredag have afgivet forklaring i Se og Hør-sagen, hvor han er tiltalt for at have skaffet sig adgang til oplysninger om kendte og kongeliges kreditkort og videresolgt dem til ugebladet.

Men tys-tys-kilden har indtil videre valgt at forblive tavs i retten. Det oplyser hans forsvarer, Michael Juul Eriksen, i retten.

– Efter råd fra mig vil min klient ikke udtale sig i retten, siger han.

Se og Hør-journalister sms’ede om kendis’ frisørregning

Advokaten uddyber, at beslutningen blandt andet skyldes, at han vil afvente et kæremål, der skal afgøres i landsretten.

Det handler om de tilståelsessager, hvori der faldt dom 25. august og altså går forud for resten af Se og Hør-sagen.

Tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov blev hver idømt seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste. Udgiveren Aller fik ved samme lejlighed en bøde på ti millioner kroner.

De øvrige tiltalte nægter sig skyldige, og deres forsvarere protesterede mod, at tilståelsessagerne for Bondesen og Bretov blev behandlet før de øvrige sager.

– Det var ikke i orden, at man gennemførte de sager som tilståelsessager, siger Michael Juul Eriksen.

De tiltale blev blandt andet dømt for ulovlig hacking, men Michael Juul Eriksen mener ikke, at der er tale om ulovlig hacking i sagen.

Desuden mener han, at anklageren har forhalet sagen blandt andet ved ikke at udlevere en tidsplan i rette tid.

Overblik: Hvem er hvem i Se og Hør-sagen

Retsformand Mette Lyster Knudsen spørger de øvrige tiltalte i retten, om de ønsker at afgive forklaring. Det gør de øvrige, oplyser deres forsvarere. Det vil ske over de kommende retsmøder, der løber frem til slutningen af november.

I alt er seks tiltalt i sagen. Det drejer sig om tys-tys-kilden, de to journalister samt tre tidligere chefredaktører på ugebladet: Henrik Qvortrup, Kim Henningsen og Per Ingdal. Alle nægter sig skyldige.

Ifølge anklagemyndigheden har tys-tys-kilden som ansat ved Nets’ underleverandør IBM misbrugt kollegers adgangskoder til at følge med i mindst 163 kendte og kongeliges brug af kreditkort.

Oplysningerne solgte han angiveligt fra maj 2008 til 2012 til Se og Hør, hvilket han ifølge anklagemyndigheden tjente mindst 430.000 kroner på.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: