Tysk politi har ransaget 14 terrormistænkte tjetjeneres huse

Tysk politi har tidligt tirsdag morgen ransaget lejligheder i flere delstater under en omfattende antiterroraktion.

Målet for aktionen var 14 tjetjenske asylansøgere, oplyser kriminalpolitiet i delstaten Thüringen. Det fremgår ikke, om der er sket anholdelser.

Gruppen af mistænkte omfatter 11 mænd og tre kvinder. De er alle registreret som asylansøgere, men deres sager er ikke behandlet til ende.

Blandt de 14 er en 28-årig mand, som ifølge tyske myndigheder havde planer om at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Manden har været i politiets søgelys siden sidste år, på grund af mistanke om at han var i gang med at forberede et angreb. Han var dog langt fra at kunne føre disse planer ud i livet, understreger politiet.

Yderligere 13 mistænkte mellem 21 og 31 år er blevet efterforsket for at have finansieret terror.

Syrere fangede formodet terrorist i Leipzig: »Han tilbød os 1.000 euro og 200 dollar for at slippe ham fri«

Aktionen tirsdag morgen skete med samtidige razziaer mod 12 lejligheder og et delt lejemål i delstaterne Thüringen, Hamburg, Nordrhein-Westfalen Sachsen og Bayern.

Tyskland har været i højt alarmberedskab siden to angreb inden for en uge i juli. Islamisk Stat har taget skylden for begge angreb.

Tidligere i oktober blev en ung syrer efter en menneskejagt pågrebet på mistanke om, at han planlagde et angreb mod lufthavnen i Berlin. Han blev kort efter fundet død i sin fængselscelle.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: