Tyske analytikere har rystet brexit-forskrækkelsen af sig

Den tyske økonomi ser bedre ud efter brexit, end de tyske finansanalytikere havde ventet, skriver Jacob Graven, som er cheføkonom ved Sydbank, i en kommentar.

Det viser det tyske forventningsindeks, ZEW, der i august nåede op på 0,5, mod de ventede 0,2.

Stemningen blandt de tyske finansanalytikere vendte i august efter et kraftigt dyk i kølvandet på brexit-afstemningen, der fandt sted 23. juni, forklarer cheføkonomen.

I juli faldt ZEW-indekset til – 6,8, hvilket var det laveste niveau i 3,5 år, og det fik analytikerne til at frygte, at brexit ville bremse den tyske økonomi, uddyber han.

Men frygten blandt analytikerne er nu blevet mindre.

“Det afspejler blandt andet, at investorerne hurtigt har kastet forskrækkelsen over brexit over bord,” skriver Jacob Graven og fortsætter:

“Vi vurderer, at tysk økonomi holder skindet på næsen, selvom brexit efter alt at dømme får den britiske økonomi til at bremse kraftigt op og allerede har svækket det britiske pund markant.”

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: