Undgå, at bilen bliver træt at se på: Sådan holder du plastik- og gummidele vedlige

Over hele verden er der fuldt tryk på salget af biler, der har en snert af firehjulstrækker over sig. Det betyder ofte detaljer, der understreger et råt look, og det medfører flere og flere sorte plastik- og gummidele på karrosseriet blandt andet omkring skærmkanterne og paneler.

Det ser fedt ud med store alufælge i skærmkasserne med brede, sorte kanter. Samtidig er plasten robust over for ridser, men i løbet af kort tid kan den sorte vinyl blive trist og kedelig. Det skyldes snavs og vintersalt, hvilket ofte gør plasten træt at se på.

Det første stykke tid, mens bilen er ny, er der ikke problemer med at få det sorte til at holde farven i vask, men i løbet af et par år begynder materialet at blive trist og falmet og får ofte en grålig overflade.

Sørg for at vaske, rense og tørre plasticskærmene grundigt, inden plejemidlet påføres. Foto: Jens Høy

Hvis man også vedligeholder bilens lak, er det svært at undgå, at lakproduktet kommer på plastdele, når man kommer tæt på skærmkanterne. Det giver desværre ofte mærker i plasten, og bruger man et lakprodukt med en smule farve, ender lidt af farven ofte i kanten af den sorte skærmkant, som så er misfarvet.

Forskel på kvaliteten

Hos de professionelle bilplejevirksomheder giver de mange sorte detaljer på bilerne mere arbejde, for der er forskel på, hvor godt materialet bevarer sit udseende.

Polermiddel til bilens lak og lakerede plasticdele må ikke komme på de sorte plastdele. Foto: Jens Høy

»Der er helt klart forskel på kvaliteten af den sorte plast, bilfabrikkerne benytter. En premiumbil har plastkanter, der er sorte længere tid end en billig bil. Der er ganske enkelt stor forskel på kvaliteten af det kunststof, der benyttes, og den eventuelle overfladebehandling, som produktet har fået, inden det monteres på bilen,« vurderer Thomas Andersen fra Bilplejegruppen.dk.

Når sorte skærmkanter falmer på bilen, er det ofte en kombination af vind og vejr, og de produkter, man kan købe til at vedligeholde med, holder sjældent så længe.

Tips og tricks til skinnende rene fælge

»Vores erfaring med gør-det-selv-produkter er, at de sjældent holder plasten pæn ret længe. Skærmkanter er nemlig et udsat sted på bilen, hvor påvirkningen er massiv, eksempelvis når det regner,« siger han.

Brug skopuds

Besøger man en udstyrsbutik, er der en stribe produkter, som er designet til at holde sort plast pænt, og dem kan man trygt benytte. Er kunststofdelene meget misfarvede, kan man få rensemidler, som skal bruges, inden man går i gang med at friske farven op, men ofte er vask med sæbevand nok. Både Turtle, Meguiars og Sonax har mange produkter til vedligehold af kunststof, og priserne begynder ved omkring 75 kr.

Knofedt og et moderne bilplejeprodukt beskytter og genopfrisker den sorte farve. Alternativt kan man bruge sort skopuds. Foto: Sonax

»De virker bestemt efter hensigten og holder det sorte pænt et stykke tid. Hvor lang tid afhænger af, hvor bilen er parkeret, og hvor meget den kører, men vores erfaring er, at man nok skal benytte produkterne hver 2-3 måned for at holde kanterne rigtig flotte. Et godt alternativ er ganske almindelig sort skopuds, der koster meget mindre, men som giver et fornuftigt resultat,« vurderer Thomas Andersen.

Hos Bilplejegruppen benytter man udelukkende professionelle produkter til pleje af biler, og til kunststof benyttes et miks af forskellige produkter afhængig af plastens kvalitet, og hvor misfarvet den er.

Andre produkter

Det kan være fristende at give bilens indvendige sorte plast en omgang af samme tube, som man bruger udvendigt, men det kan ikke anbefales.

Du slipper ikke for bilvasken

Pejle af vinyl i cockpittet kræver andre plejemidler, og her er den vigtigste øvelse at få renset interiøret i bund, så fedtfingre ikke konserveres.

»Det nytter ikke at smøre plejemidler på eksempel instrumentpanelet, før der er renset helt i bund. Gør man det, forsegler man blot skidtet, og resultatet bliver skjoldet,« siger Thomas Andersen.

Sådan gør du selv skærmkanterne flotte

Plasten skal vaskes ren og tørres grundigt med vaskeskind eller microfiberklud. Overfladen skal være helt tør, inden du bruger produktet.

Behold værdien i bilen: Sådan hjælper du bilen til at holde sig pæn igennem sommeren

Påfør produktet i et jævnt lag. Brug gerne en påføringssvamp, som ofte følger med.

Vent et par minutter, og fjern overskydende materiale med en blød og tør klud.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: