Unicef: Barnebrude er kedelig ny tendens i Mellemøsten

Mellemøstens mange krige har givet grobund for en ny tendens i landene: Barnebrude. En tendens som Danmark også har oplevet ved selvsyn, som flygtningestrømmen er gået igennem Europa.

Derfor vil Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) nu forbyde ægteskaber for personer under 18 år fuldstændigt, og det får ros af den humanitære organisation Unicef.

– Det har faktisk ikke været et meget stort problem i Mellemøsten før. Men fordi forholdene er, som de er, så er der flere af de her helt unge piger ned til 14-15 års alderen, der bliver gift.

– Nogle af dem kommer så til Danmark som flygtninge, og så vi kan ikke nøjes med at forholde os til det som et problem i andre lande, siger generalsekretær i Unicef Danmark Steen M. Andersen.

5 skarpe til Karen Ellemann om barnebrude

Ifølge ham er lovændringen vigtig – også selv om den vil ramme et meget lille antal personer i Danmark.

– Et er, at det kun er få, vi taler om. Noget andet er, at vi demonstrerer, at vi bakker op om det, som vi siger, at andre lande skal gøre, siger han.

Dog anerkender Steen M. Andersen, at det i visse tilfælde kan være uhensigtsmæssigt at splitte unge flygtningepar ad.

– Man bør kigge på i hvert enkelt tilfælde efter vores mening, men stadig hilser vi initiativet velkommen, fordi vi mener, det er et stærkt signal at sende, siger han.

Ifølge ham er barnebrude en ny tendens i Mellemøsten, der ellers ikke før har været kulturelt betinget for den praksis – med Afghanistan som undtagelse.

Minister vil forhindre barnebrude med forbud mod ægteskab

Men hvor antallet af barnebrude er faldende globalt, stiger det i Mellemøsten blandt andet på grund af krigen i Syrien.

– Af flere årsager. En mund mindre at mætte og af sikkerhedsmæssige årsager, lyder det.

Ifølge Steen M. Andersen har man også fokus på problemet i Tyskland netop nu, hvor et stort antal flygtninge er kommet til landet, og hvor problemet derfor også er stigende.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: