USA: Aktier slog nye rekorder

Det var en festlig mandag på de amerikanske aktiemarkeder, der fortsatte sidste uges rekordhøje niveauer i de tre toneangivende indekser. 

Dow-indekset voksede med 0,32 pct., Nasdaq med 0,56 pct. og S&P med 0,28 pct.

De stigende aktiekurser kan forklares gennem markedets endnu stærkere formodning om, at centralbanker og herunder også Federal Reserve ikke strammer pengepolitikken og hæver renten foreløbigt. Dermed vil investorer fortsat ikke kunne komme uden om at skulle sætte sine midler i aktier.

Gopro i vild stigning 

Hos det californianske teknologiselskab Gopro, der udvikler små action-kameraer og udstyr, blev det en særdeles hed dag med en stigning på 13,43 pct. Aktien har været i rigtig god form i de seneste måneder, bl.a. i forventningen om en række produktlanceringer, såsom Hero 6-kameraet og en drone.  

I den anden ende blev det en særdeles svær dag for farmagiganten Endo International, der faldt 3,93 pct. Fredag kom det frem, at selskabet har valgt at trække en ansøgning på et supplerende middel til dets Opana-smertestillende middel tilbage. Selskabet fortæller dog, at det vil fortsætte med at arbejde med US Food and Drug Administration i forhold til at gå videre med midlet. 

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: