Valencia får bødestraf for flaskekast mod Barcelona

Det får nu et efterspil, at der fra tilskuerpladserne i Valencia lørdag blev kastet en vandflaske efter en flok jublende FC Barcelona-spillere.

En disciplinærkomité under Det Spanske Fodboldforbund har idømt Valencia en bøde på 1500 euro svarende til lidt mere end 11.000 kroner.

Desuden får klubben en advarsel, og gentagelser kan føre til, at klubben skal spille for tomme tribuner.

Episoden indtraf i kampens sidste minut, efter Lionel Messi havde scoret til 3-2 på et straffespark.

En klynge af Barcelona-spillere jublede voldsomt foran en afsnit med Valencia-fans, og herfra blev kastet en vandflaske, der ramte Luis Suarez og Neymar.

Fodboldforbundet kritiserer dog også nogle af Barcelona-spillerne for dårlig opførsel i forbindelse med jublen over scoringen.

Det har vakt fortørnelse i Barcelona.

– Vi fejrede scoringen, som man normalt ville gøre ved et sejrsmål i sidste minut, siger træner Luis Enrique i en meddelelse fra klubben.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: