Valuta: ECB’s udeblevne lempelser giver kursforskydning

Den amerikanske dollar er presset i defensiven, mens den fælles europæiske valuta, euro, står stærkere end længe på de internationale valutamarkeder fredag morgen.

Katalysatoren var torsdagens pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank, hvis udfald overraskede markedsdeltagerne ved ikke at indeholde nye lempelser eller sende endnu en pengeregn ned over de finansielle markeder.

Den Europæiske Centralbankchef Mario Draghi og hans kolleger undlod overraskende at røre rente eller lempelsesprogram, men i stedet blev de europæiske politikere kraftigt opfordret til at gennemføre finanspolitiske vækstforanstaltninger til støtte for det fortsat vaklende økonomiske opsving.

“Markederne blev skuffede over, at ECB ikke afslørede noget nyt. Den beskedne ændring i BNP-estimatet og inflationsprognosen opfattede markedet sammen med udeblivelsen af nye politiske initiativer som et tegn til at købe euro,” vurderer valutachef Paresh Upadhyaya fra Pioneer Investments i Boston i et notat ifølge Bloomberg News.

Og mens euro styrkes, strømmer likviditeten ud af de nye markeder, der ellers har været fast parkeringsplads for en del af de udpumpede pengemængder, da afkastet her er relativt høj set i lyset af negative renter i såvel Europa som Japan.

Euro koster fredag morgen 1,1280 dollar mod 1,1275 dollar torsdag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 102,05 yen mod 101,70 yen torsdag eftermiddag, mens der går 115,10 yen på en euro fredag morgen mod 114,65 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: