Vestas undersøger brud på nyleverede møller i USA-vindpark

Vingerne på to nyligt leverede Vestas-møller i USA er blevet ramt af brud, og vindmølleproducenten har nu sat undersøgelser i gang for at finde frem til årsagen.

Det bekræfter Vestas over for Ritzau Finans.

“Vestas er opmærksom på de to vingebrud, der skete i Deerfield-vindprojektet i Michigan,” siger Vestas’ kommunikationschef, Michael Zarin, til Ritzau Finans.

Han tilføjer, at der ikke er nogen, der er kommet til skade ved hændelserne, og der heller ikke er sket skade på andet materiel.

Parken er ejet af det canadiske energiselskab Algonquin Power of Ontario, og de 72 Vestas-møller er nyopsatte og endnu ikke idriftsatte.

“Parken er blevet forsvarligt sikret, og Vestas arbejder sammen med Algonquin om at gennemføre en grundig undersøgelse for at fastslå årsagen til vingebruddene,” tilføjer Michael Zarin.

/ritzau/FINANS

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: