Viborg øger afstanden i toppen efter sejr

Viborg HK udbyggede føringen på førstepladsen i Primo Tours Ligaen, da håndboldklubben lørdag var på besøg hos Randers HK.

Herfra kunne gæsterne således rejse hjem med en 28-22-sejr, som bringer Viborgs håndboldkvinder op på ni point, og holdet topper ligaen med tre point ned til København Håndbold.

Ann Grete Nørgaard bragte Viborg foran 1-0 efter halvandet minut, men herefter var Randers ovenpå og førte flere gange med to mål.

Først efter 18 minutter vendte opgøret, fra Stine Bodholt Nielsen udlignede til 7-7, og fem sekunder før pausefløjtet kunne Ann Grete Nørgaard bringe gæsterne foran 13-9.

Efter pausen lagde Viborg hårdt ud og øgede føringen til 16-9, men efterhånden kom Randers bedre med og reducerede til 22-25, før gæsterne trak fra igen mod slutningen af kampen.

Stine Bodholt Nielsen og Ann Grete Nørgaard scorede begge syv gange for Viborg, mens Martine Moen og Kathrine Heindahl blev noteret for fem mål hver hos Randers.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: