Vil du se udsolgt Harry Potter-forestilling? Billetter sælges for 53.000 kr.

Det er langt fra nogen hemmelighed, at J.K Rowlings fortælling om troldmanden Harry Potter er populær.

Men at billetter til det udsolgte teaterstykke ‘Harry Potter and the Cursed Child’, der havde premiere i juni på ’Palace Theatre’ i London, skulle blive så eftertragtede, som de er nu, var der næppe mange, der havde forudsagt.

Teaterstykket er meldt udsolgt frem til december 2017, og billetterne til forestillingen bliver solgt for op til til 6.200 britiske pund på det sorte marked. Det svarer til godt 53.000 kroner.

Det skriver engelske Sky News.

Magisk og mørk Harry Potter tryllebinder anmelderne

Producenterne bag teaterstykket ’Harry Potter and the Cursed Child’, der har begejstret både fans og anmeldere, advarer folk mod at købe de ekstremt dyre billetter.

»Vi har allerede været i stand til at identificere og nægte adgang til et signifikant antal mennesker, der har købt billetter gennem hjemmesider, og vi vil fortsætte med at spore billethajer og nægte adgang til alle, der bevidst har købt en billet af en billethaj eller fra et sekundært marked,« siger stykkets producere via en pressemeddelelse.

Producerne bag teaterstykket advarer om, at folk med de videresolgte billetter vil blive nægtet adgang til teatret. Foto: Joel Ryan/AP

Indtil videre har personalet på teatret i London nægtet adgang til 60 personer, hvor man har kunnet spore, at billetten enten var købt gennem sekundære hjemmesider eller gennem billethajer.

Overblik: Hele verdens troldmand på de skrå brædder

Billetterne til ‘Harry Potter and the Cursed Child’ brød alle salgsrekorder, da de oprindeligt blev sat til salg i oktober sidste år, og da yderligere 250.000 billetter blev sat til salg den 4. august, blev de udsolgt på få minutter – til en noget anden pris på 1.200 kr.

’Harry Potter and the Cursed Child’ er delt op i to akter og varer over fem timer, og handlingen finder sted 19 år efter den sidste bog i serien. I slutningen af juli udkom stykket desuden som en bog med samme titel.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: