Vindindustri: Helt utænkeligt at droppe kystnære møller nu

Vindmølleindustrien fortsætter ufortrødent arbejdet med at byde ind på de kystnære havvindmølleparker, som klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) før sommerferien ihærdigt forsøgte at standse.

1. september er der frist for at komme med tilbud, og derfor kan direktør Jan Hylleberg fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien slet ikke forestille sig, at politikerne vil bremse udbuddet nu.

Opgør om havmøller: Politisk flertal ønsker at gennemføre kystnære havmølleparker

– Jeg forventer helt klart, at det udbud bliver gennemført som planlagt, siger han.

– De prækvalificerede virksomheder, der er til de her udbud, knokler på livet løs.

Lilleholt forsøgte før sommerferien at samle politisk opbakning til at droppe udbuddet af de kystnære havvindmølleparker.

Ministeren argumenterede med, at det var nødvendigt for at spare penge, efter at EU havde kendt den danske afgift PSO ulovlig. Pengene fra PSO bruges til at finansiere den grønne omstilling i Danmark.

Men selv om det ikke lykkedes ministeren at samle flertal for aflysningen, kan ministeren formentlig alligevel holde det budget, han ønsker, mener Vindmølleindustrien.

– Priserne er faldet så meget på havvindmølleparker, at han får sin besparelse uanset hvad, hvis han ellers bare sørger for, at der er fred og ro, siger Jan Hylleberg.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: