WikiLeaks offentliggør lækkede lydfiler fra Demokraterne

Whistleblower-organisationen WikiLeaks har offentliggjort en række filer, der skulle indeholde lydoptagelser fra Den Nationale Demokratiske Komité (DNC) i USA.

Lydklippene skulle være hentet fra en række e-mail fra partiorganisationen, der ifølge de amerikanske myndigheder har været udsat for et hackerangreb.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad man kan høre på lydklippene.

Wikileaks-stifter: Flere lækager på vej

Den første del af lækagen har allerede fået konsekvenser, idet DNC-formanden Debbie Wasserman Schultz trådte tilbage. Det skete, da det kom frem, at hun angiveligt støttede Hillary Clinton i Demokraternes valgkamp, hvor Bernie Sanders var Clintons sidste rival.

Den nu forhenværende formand skulle blandt andet have forberedt sig på at så tvivl om Sanders’ tro som jøde.

Offentliggørelsen af lydfilerne sker midt under Demokraternes konvent, hvor Hillary Clinton formelt er blevet valgt som partiets præsidentkandidat.

Clinton-lejren frygter nye lækagesager

Det er uvist, hvem der står bag hackerangrebet, hvor de mange e-mail blev tilgængelige. Men blandt andet Hillary Clintons kampagneansvarlige har sagt, at pilen peger på Rusland.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) undersøger cyberangrebet.

Russisk udenrigsminister om email-beskyldning: »Jeg har ikke lyst til at bruge hårde ord«

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: