Zika-virus kan være mere smitsom end først antaget

I Italien er der fundet spor af zika-virus i sæden hos en italiensk mand seks måneder efter hans første symptomer på at være smittet med sygdommen.

Zika-virus

Zika blev allerede opdaget i 1947, men fik for alvor først opmærksomhed i 2014, da den spredte sig i Sydamerika med høj fart.

Virussen kædes sammen med et stigende antal nyfødte med mikrocephali, hvor hovedet er mindre end normalt, hvilket kan føre til hjerneskader.

Der er endnu ingen vaccine mod zika-virus, så den eneste forebyggelsesmetode er at bruge myggespray og tøj, der dækker huden.

Zika-virus spredes med myggearten Aedes aegypti, som ikke kan leve i det kolde danske klima, men virussen kan blive overført seksuelt i op til et halvt år, efter man er smittet.

Det er dobbelt så lang tid som i tidligere rapporterede tilfælde, skriver BBC.

Ifølge lægerne på Spallanzani institut for infektionssygdomme i Rom tyder fundet på, at virussen kan reproducere sig selv i de mandlige kønsorganer.

Dermed kan faren for seksuel overførsel af virussen være langt større end tidligere antaget.

Fakta: Zikavirus bliver spredt gennem myg

Zika-virussen er primært at finde i Sydamerika, men i flere lande som USA, Spanien, Frankrig og Norge er der tilfælge af smittede, og i februar erklærede verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet som en global folkesundhedsmæssig krisesituation.

Den pågældende italienske patient, der er i begyndelsen af 40’erne, fik sine første symptomer efter at være vendt tilbage til Italien efter et to ugers besøg i Haiti i januar.

En opfølgningstest af hans sæd viste spor af zika-virus efter 181 dage. Den hidtidige ”rekord” var 93 dage hos en 27-årig franskmand.

Ti norske gravide kvinder er smittet med zikavirus

De aktuelle retningslinjer fra Statens Serum Institut anbefaler inficerede patienter, at de bør bruge kondom eller afholde sig fra sex i mindst seks måneder efter de første symptomer.

Men i lyset af de nye fund mener de italienske læger, at man bør forlænge den anbefaling, ligesom man bør teste sæd fra smittede mænd efter seks måneder.

Zika-virussen er skyld i, at flere tusinde spædbørn i Sydamerika er født med sygdommen microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte. Foto: Felipe Dana

Genetisk ændrede myg sættes ind mod zikavirus

Ifølge Christian Lindmeier fra WHO bliver alle nye oplysninger taget i betragtning, men om retningslinjerne skal revideres, vides endnu ikke.

»Zika-udbruddet er i konstant udvikling, og vi undersøger og vurderer hvert nyt stykke bevismateriale, i forhold til om retningslinjerne skal revideres eller ej,« siger han til BBC.

Ifølge forskningsleder i Statens Serum Instituts afdeling for infektionsepidemiologi, Anders Koch, er der stadig mange ubekendte faktorer i de nye data:

Er du gravid? Nyt populært feriemål ramt af zikavirus

»Der er to muligheder: Enten har man fundet rester af virus, som er dødt, eller også har man fundet levende virus i denne mand. Og det er ikke umiddelbart til at vide. For måden, man påviser zika-virus på, er ved at kigge efter arvemateriale i sæden. Og det kan være til stede, uanset om virusset er dødt eller ej,« siger han til DR.

Zika-virus spredes primært af myg, men den kan også overføres seksuelt.

Det er dog langtfra alle, der skal frygte Zika-virussen, for bliver man ramt, vil man blot få influenza-lignende symptomer. Men er man gravid, eller overvejer man at blive det, er der grund til bekymring, fordi zika kan betyde, at fosteret fødes med en underudviklet hjerne.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and
%d bloggers like this: